|
|||||
|
|
|||||
|
Ilder: Hvalpesyge |
|||||
|
|
Hvad er
hvalpesyge
Hvalpesyge kan en ilder få fra andre dyr, som er smittet med hvalpesyge. Men virusen kan også smitte til dyret gennem tøj, som man har haft på, når man har været et sted hvor viruset er. Selvom navnet indikerer, at det kun er hvalpe der kan få hvalpesyge, så kan både voksne og unge ildere blive smittet. Hvis man vaccinerer sin ilder imod hvalpesyge, skal man sørge for at dyrlægen bruger en vaccine som kan bruges på ildere, for bliver den vaccineret med en for "kraftig" vaccine kan den også blive smittet den vej. Hvilke symptomer opstår som følge af virusen: De mest normale symptomer er opkastning, diarre og dehydrering. Dertil skal det siges, at det også normalvis angriber slimhinderne, så der kommer flåd fra øjne og næse. Ilderen vil også få / have meget høj feber. Ilderen vil miste sin appetit og blive meget dehydreret inden for kort tid. Men hvalpesyge kan også angribe hjernen, så ilderen får kraftige krampe anfald. Det er set, at ildere er døde af krampe anfald uden at have andre symptomer på hvalpesyge, først efter en nærmere undersøgelse af dyret, viser det sig at de havde hvalpesyge. Andre ting som ofte ses ved inficerede dyr, er hævelse af huden omkring munden, læber og endetarms åbning. Samt hævelse af træde puder, så de bliver helt hårde. Den mest almindelige dødsårsag, som følge af hvalpesyge, er bakterielle infektioner, da hvalpesygen angriber immunsystemet, eller hjerneskade. Hvordan behandler og forebygger man hvalpesyge: Hvis en ilder først er smittet med hvalpesyge, så kan den ikke redes, derfor er det vigtigt at vaccinere sin ilder. Selv en sund voksen ilder kan i løbet af kort tid bukke under for sygdommen. Nogle ildere kan overleve hvalpesyge, hvis de er blevet behandlet med antibiotika, fået drop, tvangsfodret og en masse pleje. Men det er bestemt ikke nogen nem sag, at redde så sygt et dyr, så det mest humane for en ilder, som har fået konstateret hvalpesyge er at aflive den. For selvom ens ilder overlever, så er risikoen for at der er hjerneskade simpelthen for stor til, at det er det værd, at udsætte sit kæledyr for den pinsel, den sandsynligvis må igennem for at blive "rask". Og en ilder der har fået permanent hjerneskade vil aldrig blive sig selv igen. Derfor er det yderst vigtigt og en nødvendighed, at vaccinere sit dyr og sørge for at dyret kommer fra et sted, hvor de vaccinerer deres ildere. Tilbage til Ilderens Pasning og Sundhed |
||||
|
|
|
||||
|
|
Copyright © 2004 Evergreens ildere www.evergreenilder.dk |
||||