|
HUD PARASITTER
Af Mette Beltoft. Evergreens Ildere.
ØRE MIDER:
De fleste ildere vil på et eller andet tidspunkt, i deres liv,
opleve at have øre mider. De kan komme (smitte) fra andre ildere,
katte eller hunde. Hvis man både ejer kat og ilder, og man opdager
den ene har det, vil den anden sandsynligvis også have øre mider.
Hvis der ingen kontakt er mellem ilder og kat, er sandsynligheden
for at den ene har smittet den anden meget lille. For øre mider kan
ikke overleve ret længe fra værtsdyret og det er usandsynligt, at vi
kan overføre dem fra sted til sted. Men hvis ens kat og ilder har
samme opholdssteder, kan man risikere at de smitter hinanden. En øre
mide bruger cirka tre uger for at udvikle sig fra æg til voksen
mide.
En effektiv behandling mod øre mider, kan ikke overstås ved en
behandling, for behandlingen dræber kun de voksne mider. Efter
første behandlings dag, venter man til det næste hold øre mider
klækker og så behandler man igen. Og det er vigtigt, at man
behandler flere gange, for så er alle mider døde og ilderen fri for
dens nye "husdyr". Så det vil være at fortrække, at behandle ilderen
med 1 uges mellemrum minimum tre gange.
Man skal huske, hvis ilderen er hårdt angrebet af øre mider, så er
det bedst at henvende sig til sin dyrlæge før man selv begynder
behandling. For ilderen kan have betændelses tilstande i øret og
øregangen. Det er også en god ide, at give en loppe kur i
forbindelse med behandling af øre mider. Idet at miderne også kan
sidde i ilderens pels og i mange tilfælde er halen også angrebet af
mider.
LOPPER:
Loppen er den mest normale hud parasit, som ilderen kan blive
angrebet af. Katte lopper, Ctenocephalides felis, er den mest
almindelige loppe, men ilderen kan også blive angrebet af andre
arter lopper.
Når man finder ud af at der er lopper på ilderen eller i dens
omgivelser, er det vigtigt at begynde loppe bekæmpelsen snarest
muligt. En ilder kan nemlig blive meget svækket af et kraftigt
loppeangreb. Lopper lever af blod og bider deres vært, for at få fat
i det. Nogle gange kan et loppe angreb forårsage hårtab, vægttab og
endda betændelses tilstande i huden. Nogle dyr udvikler decideret
loppe allergi, hvis de har været udsat for lopper.
Den nemmeste måde, at bekæmpe lopper på er, at forbygge allerede før
lopperne kommer. For hvis de først er på dyret, så er de også i
huset. Hvis man er så uheldig, at blive udsat for et stort loppe
angreb, er det en meget god ide, at rengøre alle tæpper, hængekøjer
og steder som dyret opholder sig i og ved. For det er i de områder
æggene klækker og bliver til larver.
En loppe larve lever af de voksne loppers ekskrementer i cirka 2
uger, derefter forpupper den sig. Og efter 3 - 4 uger kommer der en
ny loppe til verden. En hun loppe kan lægge 50 til 60 æg om dagen,
så der går ikke lang tid før man har en loppe farm. Ved almindelig
stuetemperatur klækker æggene i løbet af 4 dage.
En god ting at huske er, at behandle alle dyr i husstanden og af
skifte sin støvsugerpose jævnligt, når man har lopper i hjemmet.
|