|
HVALP ELLER VOKSEN
Af Mette Beltoft. Evergreens Ildere.
Hvilken alder bør min første ilder have?
Når man skal have sin første ilder er der flere ting man skal
overveje, blandt andet om man skal have en voksen ilder, der er
afrettet og tam, eller om man skal have en lille spirrevip af en
ilder hvalp, der har meget energi som skal bruges og udnyttes til at
lære den ting, så den bliver tam, for så til sidst at blive til en
dejlig kæle trold som alle kan snakke med.
Er du i tvivl; så lad en opdrætter hjælpe!
Hvis man er i tvivl om hvilken alder ens første ilder skal/bør have,
er det en meget god ide, at tale med en ilder opdrætter og besøge
denne opdrætter, så personen har en mulighed for at se dig og evt.
de personer, som ilderen vil komme til at bo sammen med. Udfra
opdrætterens vurdering har man så et udgangs punkt at gå ud fra.
Ting som man vil blive vurderet på er; ens måde at håndtere ildere,
om der er børn i familien, beskrivelsen af hvor meget tid man
forventer at bruge på ilderen, om ilderen er til alm. kæledyr eller
til voliere. Om man har sat sig ordentligt ind i tingene omkring at
have ilder og passe den, om man har andre dyr i huset, om man er
villig til at få ilder nr. 2 hvis den første ikke kan bo alene, om
man har haft dyr tidligere og om det er dyr der ca. kræver samme
pasning osv.
Den store fordel ved at besøge en ilder ejere eller opdrætter, er at
man kan få svar på alle ens spørgsmål og kan søge hjælp hos denne
person, når man har fået sin ilder.
Husk at opdrættere gerne vil hjælpe, også selvom du ikke køber ilder
af dem. En ilder opdrætter går op i sine ildere med liv og sjæl og
er altid parat til at rådgive med hensyn til pasning og pleje, køb
eller bare en lille snak om ilderen som kæledyr.
Fordele og ulemper
En voksen ilder vil som regel være tam og afrettet når man får den.
Den vil have en god beskrivelse af hvordan den er og hvordan den har
det bedst.
En hvalp skal afrettes og lære ting når man får den. Nogle folk
foretrækker at få hvalp, for så kan man "forme" den som man vil have
den. Hvalpen kan godt bide en ret hårdt, men en ilder hvalp fra en
opdrætter er vant til at komme i hænder og ved godt hvornår den er
gået over grænsen.
Men en gylden regel er, at voksne ildere bør være tamme, og ikke
bide, når den overdrages til ny ejer og for hvalpens vedkommende
skal den ikke bide for at spise en, den må gerne markere, men skal
forstå irettesættelsen bagefter.
Hvor finder jeg min første ilder?
Der er flere alternativer til at finde sin nye ilder på. Man kan
købe en formidlings ilder eller gennemgå diverse salgs steder og se
om der er nogle der har en ilder der mangler et godt hjem. Dog vil
jeg påstå at det er godt, måske endda bedst, at købe ilder gennem en
opdrætter, for når man har opdræt, så får alle ildere i ens husstand
tit sundhedstjek og bliver tjekket/behandlet ved det mindste tegn på
sygdom. En ilder fra en opdrætter får man som regel også garanti på.
Garantien kan dog variere fra opdræt til opdræt.
Hvis man som førstegangs køber skal ud og se på ildere, så er det en
god ide, at forlange at se dyrlæge papirer på dyret før køb. Man har
jo ikke erfaring med bedømmelse af ilderen. Hvis ilderen aldrig har
set skyggen af dyrlæge og ejeren siger, at dyret altid har været
sund og rask, så vurder dyret udfra beskrivelsen som du fik i tlf.
og er den præcis som den blev beskrevet, så taler sælger sikkert
sandt.
Ting man skal undgå; hvis ilderen er mager eller generelt ser dårlig
ud, dette kan det være tegn på sygdom. Hvis ilderen udviser
aggressiv adfærd, kan det være tegn på sygdom eller at den aldrig
har fået det opmærksomhed den har behøvet.
Hvis sælgeren er villig til at tage dyret retur, indenfor 0 - 30
dage og har give sit samtykke på at ilderen er sund og rask. Så er
det nok ikke en dårlig ilder man har udset sig.
|