|
HAN Vs. HUN.
Af Mette Beltoft. Evergreens Ildere.
Jeg har utallige gange fået spørgsmålet om hvilket køn, der er det
bedste, når man skal have kæledyr.
Min personlige mening er, at jeg selv er meget glad for både tæver
og hanner. Jeg foretrækker ikke et bestemt køn, men vælger dyret ud
fra, om den passer i sind til mig og det formål jeg skal bruge den
til. Vores første ilder var en tæve og hende havde vi som kæledyr.
Hun var ekstremt tam og vi havde ikke de store problemer med, at få
hende til at stoppe med at bide, det tog bare meget lang tid. Vi
købte hende på en ilder / mink farm v. Aarhus og hun var omkring 3
måneder. Men selvom hun blev en god lille pige, så kunne jeg aldrig
finde på at sende første gangs købere til en farm, hvor dyrene ikke
bliver håndteret, for Nille var virkelig meget vild i begyndelsen og
vi kunne knap røre ved hende de første par uger.
Fordele og ulemper
En han er den nemmeste at "forme" som man vil have den, ikke ment på
den måde at hanner er nemmere at bidetræne eller lære ting, men at
den generelt er mere "hårdfør" end tæven. En tæve er selvfølgelig
også god til kæledyr, men en tæve kan være noget vims og fare rundt
ved hvert givet øjeblik den får mulighed for det (personligt er det
en ting jeg sætter stor pris på ved vores tæver). Mange at de tøser
vi kender, er meget selvstændige og har deres egne meninger. De
bider ikke og er meget søde, men laver selv deres dagsplan for
hvornår de syntes tingene skal ske.
Jeg tror personligt, at grunden til hanner nemmere bliver nusse
trolde er, at de glemmer hurtigere end tæverne. En han som er blevet
irettesat vil som regel ikke tænke en masse over afstraffelsen og
når der er gået et par minutter, så er det glemt og man er tilgivet.
Hvorimod en tæve husker bedre ting, om kan til tider være ret stride
omkring hvordan tingene lige skal foregå.
Hvis man ønsker at have en ilder skal forblive viril, men ikke
ønsker at avle, så er der kun en god løsning, så skal man have en
han. Grunden til dette er, at en ildertæve kan blive meget syg af at
gå i løbetid for længe. Der sker det, at tæve til sidst vil få
blodmangel pga. overproduktion af homonet, østrogen og i enkelte
tilfælde kan det endda have døden til følge.
Hvis man vælger at have en viril han, så er der endnu en ting man
skal huske at tænke på og det er, at hannen ikke kan gå sammen med
andre ildere, i hans brunst periode. Plus at man ikke skal have en
tæve til at gå konstant ved hannen, idet at han, for de fleste
hanners tilfælde, ikke ville kunne lade tæven være i fred.
Neutralisering.
Hvis din kommende ilder ikke skal avles på, så er det for begge køn,
at foretrække at kastrere hannen eller sterilisere tæven, når de er
omkring 1 år.
For tævens vedkommende inden første løbetid, altså tidligt forår
året efter hun er født, hvis den altså er gammel nok. Og hannen kan
kastreres, når han er fuld udvokset og testiklerne er faldet ned.
Men i begge tilfælde skal man have dyrlægen til at tjekke dyret og
høre om dyret er parat til at få lavet indgrebet.
Når ilderen først er neutraliseret er den næsten lugtfri, altså så
lugter den ikke mere end hvis man holder hund eller kat. Duften er
bare anderledes og rengøre man ilderens tis bakke hver dag, så er
lugten minimal.
En tæve er lidt dyrere at få steriliseret end det er af få en han
kastreret. Selve indgrebet er større på en tæve, men er hun først
steriliseret får man ikke flere problemer løbetid og risikoen for at
ens tæve udvikler betændelses tilstande eller får cancer i
underlivet, er fjernet.
**Der er selvfølgelig undtagelser for begge køn og derfor er det nok
mere er smags sag, hvilket køn man vælger.**
|
