|
FODRING AF ILDEREN.
Af Mette Beltoft. Evergreens Ildere.
Ilderen er er et rovdyr og skal derfor have et foder med et højt kød
indhold. Læs siden igennem og få en bedre forståelse af din ilders
foderbehov.
Godt foder = et godt ilder liv
Et tør foder til en ilder skal hovedsageligt være baseret på kød. Og
der må ikke være korn i de 3 første ting i indholds fortegnelsen.
Råprotein fortæller hvor meget protein der i alt er i foderet, men
det siger intet om proteinen's fordøjelighed. Det er meget vigtigt,
at det er den rigtige slags protein, en ilder kan nemlig ikke
fordøje protein fra sener og planter. På noget kvalitets foder stå
der hvor høj fordøjelighed proteinen har. Et ilder foder skal
indeholde mere end 30% rå protein!.
Råfedt er alt det fedt der er i foderet, både fra planter og kød.
Men alle typer fedt er ikke lige så fordøjelige. En ilder behøver
fedt baseret på kød, og kan godt lide smagen af det.
Råfiber er ufordøjelige kulhydrater som giver fylde i fodret. Der
skal være 4 % eller mindre fiber i et ilder foder.
Aske fortæller hvor mange mineraler der er tilbage, hvis man brænder
foderet. Det er en indikator til at fortælle hvor mange mineraler
der er til rådighed for det dyr der spiser det. I et ilder foder
skal asken være mindre end 7%.
Billigt foder eller dyrt foder.
Det er at foretrække at bruge et dyrt foder til sin ilder, da mange
af de billige produkter overhovedet ikke opfylder en ilders krav. Et
billigt foder har som regel et fedt indhold på 8 - 10 %, det er slet
ikke nok til en ilder. Og næsten uden undtagelser er de fleste
billige produkter baseret på korn produkter. Råprotein i et billigt
foder er som regel også af en dårlig kvalitet og har en lav
fordøjelighed.
Andre foderkilder
Man kan supplere med kød. Alle typer gnavere og fjerkræ kan
bruges. Fordelen ved at fodre med hele dyr er at man samtidig får
renset evt. tandsten af ilderens tænder. Jeg bruger kun selv kød som
supplement og tør foder som hovedfoder. Grunden til jeg ikke tør
bruge kød 100% er at dyret kan få mangel sygdomme pga. man ikke kan
styre 100% om de får det de skal have at mineraler og vitaminer fra
rent kød, hvis man skal fodre 100% på kød skal man bruge "hele
madpakken", det vil sige man skal fodre med hele dyr (eller hvad der
svarer til et helt dyr).
En ilder som bliver fodret på et dårligt foder vil have en mat pels
og tør hud.
|